Domaine André Bonhomme
En familielidenskab siden 1956
Gamle stokke; lang vinificering; friskhed med stort gemmepotentiale
Domaine Bonhomme blev grundlagt i 1956 af André Bonhomme og hans kone Gisèle. De startede ud med 4 hektar jord fra Andrés far Joseph Bonhomme; dengang solgt som Mâcon Viré. Helt fra begyndelsen har domænet konsistent lagt vægt på kvalitet gennem omhyggeligt markarbejde og vinificering, som bidrog til, at André opnåede stor respekt blandt sine kolleger. Ud over at være medstifter af de uafhængige vinproducenter i Saône-et-Loire var han også en central initiativtager til den nye Viré-Clessé-appellation i 1990'erne.
I dag har André overdraget stafetten til sin datter Jacqueline og hendes mand Eric Palthey, som sammen med sønnerne Aurélien og Johan viderefører domænet. Domænet råder over 14 hektar på ler og kalksten i Viré og Clessé. 98 procent af produktionen er hvid og 2 procent rød på hhv. Chardonnay og Gamay.
Arbejdet i vinmarkerne er traditionelt; der arbejdes økologisk, og der anvendes ingen kemi mellem vinstokkene. Brugen af svovl og kobber mod meldug og skimmelsvamp holdes på et minimum, så planterne bevarer deres eget, naturlige forsvar.
Parcellerne vinificeres separat på den naturligt forekommende gær. Nogle vine gærer på temperaturstyrede ståltanke, mens andre gærer på egetræsfade. Alle vinene gennemgår malolaktisk gæring. Enkeltmarksvinene, som er familiens stolthed, tilbringer op til 24 måneder på fad i familiens fugtige og mørke kælder under vingården, hvilket er uhørt længe i området. Vinene filtreres let før aftapning.
Domænet producerer følgende vine:
Mâcon Village Vieilles Vignes: En livlig og frisk Chardonnay fra 50 år gamle stokke.
Viré-Clessé "Les Pierres Blanches": Chardonnay fra 30 år gamle stokke. Vinificeret på stål for at bevare frugt og friskhed.
Viré-Clessé Cuvée Speciale: Chardonnay fra forskellige parceller med vinstokke, der er mellem 45 og 75 år. Vinificeret på en blanding af stål og store træfade i 12 måneder. Alsidig vin med både frugt, struktur og kompleksitet.
Viré-Clessé Hors Classe "Les Brenillons": Fra marker med røde og hvide lerarter beliggende i den nordlige del. Eksponeringen er østvendt og druerne modnes hurtigt, men bevarer stor friskhed. Udtryksfuld Chardonnay.
Viré-Clessé Vieilles Vignes: Fra forskellige parceller med vinstokke mellem 70 og 95 år på rød og hvid lerjord, undertiden med undergrund af kalksten. Stor koncentration og kompleksitet. Vinificering i store egetræstønder i ca. 20 måneder.
Viré-Clessé "Les Prêtres de Quintaine": Enkeltmark. Næsten 100 år gamle vinstokke beliggende i landsbyen "Quintaine", der markerer krydset mellem kommunerne Viré og Clessé. Vinificeres på barrique i 24 måneder. Racy, mineralsk og kompleks. Ca. 2000 flasker
Viré-Clessé "Thurissey": Enkeltmark. 80 år gamle chardonnaystokke fra plot i landsbyen Thurissey helt nord for Viré Clessé AOP. Eksponeringen er syd / syd- øst i ler og kalkstensjord med skiftende røde og hvide lerarter. Vinificerer 24 måneder på naturligt gær. Stor finesse og elegance.
Viré-Clessé "Les Hauts de Menards": Enkeltmark. Ménards ligger i landsbyen Viré. Bjergskråningen er stejl med eksponering mod øst / syd-øst, og jorden er sammensat af lave røde lerarter på kalksten. 80 år gamle vinstokke. Vinificeres i egetræstønder i 24 måneder. Kombinerer styrke og elegance. Ca. 1500 flasker
Viré-Clessé "Le Coteau de l'Epinet": Enkeltmark. Epinet-området ligger i den nordlige del af Viré Clessé. Eksponeringen er fuld øst, og jorden består af røde ler med små hvide kalksten på overfladen. Stokkene blev plantet i 1923. Vinifikation på druernes naturlige gær i barrique i ca. 24 måneder. Tæt og kompleks vin. Ca. 850 flasker.
Viré-Clessé "Hommage à Gisele Bonhomme": Fra Chardonnay plantet I 1930’erne. Hyldest til Gisèle Bonhomme, der arbejdede i mere end 60 år i disse vinmarker. Vinificering og modning foregår naturligt i 24 måneder i egetræsfade. Kompleks og elegant med blomsternoter, søde krydderier og hasselnød.
Cremant de Bourgogne: Mousserende vin fremstillet af håndplukkede Chardonnaydruer. Høstes tidligt for at bevare friskhed.
Viré-Clessé Succes d'Automne: Sød, botrytiseret Chardonnay. Høsten finder sted i midten af november. Tilbringer 24 måneder på egetræsfade. Kan nydes på egen hånd eller med grillede skaldyr, frugttærter eller blå oste.